Fransk-argentinske David Trezeguet har ikke haft en dårlig karriere. Hans mange mål (karrieregennemsnit på 0,5 mål pr. kamp), er blot blevet overskygget af nedture på afgørende tidspunkter. Nu må han – igen – se langt efter spilletid – og titler - i Juventus. Tipsbladet fandt ham luntende rundt for sig selv på klubbens træningsanlæg lidt uden for Torino.
David Trezeguet står midt i en af sin karrieres sorteste stunder. Dem har der været en del af. Ja faktisk kan man sige, at karrierens zenit blev nået i perioden 1998-2003 med to mesterskaber for Frankrig (VM og EM) samt deltagelse i Champions League-finalen for Juventus.
Men siden, og alt for tidligt, skulle man sige, er det gået ned ad bakke – skridt for skridt.
Udover at have kæmpet imod skader de seneste sæsoner er den høje angriber blevet vraget til det franske landshold af træner Raymond Doménech, som mange franske fodboldspillere gennem tiden har haft et vanskeligt forhold til.
Samtidig har han tabt terræn i kampen om en startplads i Juventus-angrebet til nyindkøbte Amauri, Iaquinta og unge Giovinco, mens legenden Del Piero stadig synes urørlig.
Alligevel ved de, der står den fransk-argentinske angriber nærmest, at motivationen til at komme ovenpå igen er intakt. Spørgsmålet er bare, om motivation er nok denne gang.
På vej til træningsanlægget lidt udenfor Torino kører vi forbi et kæmpe lageranlæg tilhørende Fiat-koncernen, der igennem årtier har været holdt hånden under Den gamle Dame.
Og fra træningsanlæggets parkeringsplads dirigerer en medarbejder os hen til en terrasse, hvor vi passerer et af de obligatoriske og allestedsnærværende japanske tv-hold, der zoomer ind på dagens øvelser.
Nede på grønsværen uddeler Ranieri overtræktrøjer og pifter træningens afsluttende spil på en kortbane i gang, mens vi prøver at få øje på Trezeguet.
Han er der ikke.
Først senere opdager vi ham småluntende alene rundt om en nærliggende træningsbane. Efterveerne fra fire måneders for nylig overstået skadeshelvede fornægter sig ikke.
Efter dagens udfoldelser går spillerne mod omklædningsrummet. Vi venter i et tilstødende lokale med kaffeautomater, da Trezeguet hurtigere end ventet dukker op. Han er velklædt, og på nært hold virker han pludselig meget højere end blandt straffesparkfeltets med- og modspillere. Han giver os venligt hånden og fører os til interviewlokalet, og hurtigt står det klart, at vi har sat os ned med en frustreret franskmand.
Både på egne og klubbens vegne. Den velkendte jernvilje lyser ikke ligefrem ud af hans øjne denne eftermiddag.
Den mest åbenlyse frustration er bundet op på Juventus’ mangel på resultater og udsigt til endnu en sæson uden titler.
”Vi kan ikke vente længere på de næste titler. Der er allerede gået for lang tid. Juventus er en storklub i Europa, og selvom jeg forstår problemerne efter tvangsnedrykningen til Serie B, så må vi snarest genvinde et trofæ. Det har været hårdt at opbygge mandskabet efter Calciopoli-skandalen uden for kridtstregerne, men vi må give vores trofaste ”tifosis” en succesoplevelse for at vedligeholde forholdet til dem. Heldigvis er vi stadig med i afgørelsen om både Serie A og pokalturneringen, og vi skal simpelthen tage én af titlerne,” siger han til Tipsbladet.
Sådanne udtalelser er jo logiske for en angriber på et tophold. Men Trezeguet indrømmer også, at det bliver mere end svært at indfri forventningerne
”Vi ved, det stadig er muligt, og at vi går ind i en periode, hvor vi ikke kan tåle at tabe det mindste skridt i mesterskabskampen. Samtidig er vi bevidste om, at det ikke længere kun er op til os selv, da Inter igen har taget et vigtigt forspring. Modsat er det i pokalturneringen, hvor vi selv kan afgøre skæbnen. For selvom Lazio slog os 2-1 i Rom efter vores føringsmål, så har vi gode chancer for at spille os i finalen via en hjemmesejr den 22. april.”
I den mest prestigefyldte klubturnering af dem alle blev Trezeguets største drøm, en Champions League sejr med Juventus, der har så stolte traditioner i den turnering, knust med nederlaget mod Chelsea. Trezeguet ser helt træt ud, da talen falder på de to kampe.
”Det var en stor skuffelse. Det er som om, at Champions League trofæet afviser mig. Jeg har været tæt på at nå til tops flere gange, men det er ikke lykkedes endnu, og det er uden tvivl et uopfyldt mål i min karriere. Det ser ret sort ud,” sukker han.
Trezeguet har mere ret, end hvad han måske selv kunne ønske: Del Piero og Amauri er den fortrukne angrebsduo, og samtidig har Iaquinta spillet sig i form, alt imens den talentfulde Giovinco vinder frem. At være femtevalg er tydeligt vis ikke noget, der behager.
Og selv om han længe har nydt godt af en udstrakt tillid fra Claudio Ranieri, så kom det også for nylig til en form for brud, da Trezeguet til franske L’Equipe brokkede sig over at blive skiftet ud i Champions League-opgøret mod Chelsea.
”Hans kommentarer irriterede mig virkelig. Vi prøver altid at holde sådan noget inde i omklædningsrummet. . . Jeg føler mig forrådt som mand,” lød reaktionen fra Ranieri, der sammenlignede Trezeguet med ”et forkælet barn.”
”Jeg har den ypperste respekt for ham, men det har han åbenbart ikke for mig,” lød det vredt fra Ranieri.
Trezeguet siger, at han har lagt hændelsen bag sig og ikke ønsker at kommentere den igen. Men han indrømmer, at han nok ikke har spillet sig nærmere en startplads.
”Chancerne er bestemt ikke blevet bedre, men jeg tror stadig på egne kvaliteter, selvom jeg opholder mig for meget på bænken. Med Del Piero - der igen har haft en stor sæson - har jeg altid haft et glimrende samarbejde. Amauri og Iaquinta kender jeg af gode grunde mindre. Lad os se hvad Ranieri bestemmer sig for mod slutningen af sæsonen. Jeg tror, der vil være spilletid til alle. Det vil være logisk med mere rotation, da sæsonen er lang, og trætheden begynder at melde sig hos flere i truppen.”
Nyheden om Nedveds afgang sidste måned og udsigten til en titelløs sæson har fået spekulationerne til at køre i italiensk presse, om Juventus står over for et større generationsskifte, der kan feje en marginaliseret, ældre angriber med ud. Trezeguet tøver længere, før han svarer.
”Jeg har ingen anelse om, hvad der kommer til at ske. Som jeg oplever det, arbejder Juventus-bestyrelsen på at opgradere det nuværende mandskab i etaper, indtil man finder den ønskede stabilitet. Klubbens prestige og historie forpligter, at vi for alvor spiller med om de største titler igen. Et af de første punkter bliver at finde en afløser for Pavel Nedved, hvilket ikke bliver nemt. Alt i alt tror jeg, at man vil bibeholde en base af den nuværende trup og derud fra styrke sig til at indhente Inter, der er løbet fra os de seneste sæsoner.”
Heller ikke på det franske landshold kan Trezeguet finde trøst fra en trist klubhverdag. Han er nemlig ikke med. Om det er personlige eller fodboldmæssige årsager, der skyldes, at landstræner Doménech og Trezeguet ikke kan sammen, er aldrig blevet klarlagt. Rent fodboldmæssigt er det sandt, at Doménech sjældent har spillet med en typisk boksforward af Trezeguets type. Desuden kan Trezeguets brændte straffespark under VM have noget at sige. Doménech er nemlig noget så simpelt som overtroisk og handler derefter.
Hvordan er dit forhold til Raymond Doménech og det franske landshold i dag?
”Det franske landshold er et lukket kapitel i min karriere, så længe Doménech bestrider posten. Jeg er ikke en del af hans hold, og jeg ønsker ikke at være det. Jeg vil først overveje landsholdet igen, hvis der kommer en ny landstræner.”
Og din klubkarriere?
Jeg har kontrakt med Juventus to år mere, men om tre måneder sætter vi os ned og diskuterer situationen. Det hele kommer an på motivationen fra min side og fra klubbens.
Kunne det tænkes, at du får en anden funktion i klubben?
”Det er et spørgsmål, der passer bedre til Nedved eller Del Pieros nærmeste fremtid. Ikke min. Det ikke noget, jeg overvejer. For tiden tænker jeg kun på at komme tilbage og spille regelmæssigt.”
Fakta: De største skuffelser i Trezeguets karriere:
- Ingen Champions League titel gennem sine ni sæsoner i Juventus. Den største chance var i 2003, da Juventus i finalen på Old Trafford tabte efter straffesparkskonkurrence til AC Milan.
- Dårlige præstationer i VM-slutrunderne 2002 og 2006. I 2002 skuffede de regerende mestre fra 1998 kollektivt ved at forlade slutrunden uden at score et eneste mål i det indledende gruppespil. I Tyskland 2006 fik Trezeguet meget lidt spilletid under Doménech, og de franske medier kritiserede hans spil.
- Det brændte straffespark i VM-finalen 2006, der var årsag til Italiens VM-triumf.
- Fravalget forud for EM-slutrunden 2008, hvilket betød Trezeguets endelig brud med det franske landshold, så længe Raymond Doménech er træner.
- De vedvarende rygter om et skifte til FC Barcelona, som dog aldrig blev til noget og næppe gør det.
- De mange skader de seneste sæsoner i Juventus, der har distanceret Trezeguet fra en stamplads. Senest var han ude fire måneder i træk.
Fakta: David Sergio Trezeguet
Født: Ruán, Francia, 15/10/1977
Højde: 1,90 metro
Vægt: 77 kgs
Karriere: Platense (Argentina) (1993-95), AS Mónaco (Frankrig) (1995-2000), Juventus (Italien) (2000-).
Mål / i kampe
Frankrig:
52/93 i den franske liga,
8/21 i den franske cup,
8/20 i internationale turneringer
Italien:
124/205 i den italienske liga
24/46 i den italienske cup
27/44 i internationale turneringer
Total:
243/434
Landsholdet: 34/69
Total i alt: 277/503 (0,55 mål pr. kamp)
Titler: Fransk mesterskaber (1996/97 og 1999/2000), italienske mesterskaber (2001/02 og 2002/03), italienske super cups (2002/03 og 2003/04), VM 1998 og EM 2000.
Individuelle kåringer: Bedst udenlandske spiller i den italienske liga (2002)
VM-deltagelse: 1998, 2002 y 2006
Entradas
No hay comentarios:
Publicar un comentario