Larmende tavshed i Maradona-land (Tipsbladet)

Det fodboldgale Argentina er rystet i sin grundvold. Deres egen fodboldgud er ved at miste sin status, for selv om Argentina stadig selv kan afgøre sin VMskæbne, lever spillet på banen slet ikke op til Maradonas og tilhængernes ambitioner. Analyse af den argentinske fuser i braget mod brasserne.

Aldrig havde de tusindvis af argentinske fans, der fyldte den nyvalgte nationalarena i provinsen Rosario, forestillet sig et sådan mareridt.
For hvis der er noget, det argentinske fodboldfolk ikke tåler, så er det at tabe til ærkerivalerne fra Brasilien.
Og så endda på eget territorium i en kamp af allerstørste betydning.
Med bare tre kampe igen af den sydamerikanske VM kvalifikation er vejen til Sydafrika næste sommer langt mere kompliceret, end man er vant til eller bryder sig om i det fanatiske Maradona-land.
Situationens alarmerende alvor må have været årsagen til den larmende tavshed lige efter slutfløjtet blandt de 42.000 ellers så festklædte fans, der havde pyntet denne så frygtindgydende hjemmearena ( på grund af den infernalske larm, der kan skabes) i lyseblåt og hvidt med hilsener en masse til Maradona, Messi og co.
Inden opgøret summede det af spændt forventning blandt hjemmefansene, hvor ingen af de adspurgte fans kunne forestille sig en udesejr.
Et par timer senere jublede en mindre skare af 1000 brasilianere på lægterne, mens deres helte fyldte banens midte med sejrsdans, sang og veltilfredse miner efter en fuld fortjent derby-sejr og VM-billetter som flødeskum.
Årsagen til den komfortable brasilianske 3-1 sejr kan tilskrives to hovedfaktorer.
Først og fremmest viste de brasilianske spillere overlegenhed i fysisk styrke. Og for det andet udførte det brasilianske kollektiv et taktisk arbejde til topkarakter.
Systemet er designet og indøvet af landstræner Dunga, der foretrækker en afventende solid defensiv, hvorfra kontrachancerne udløber med Kaká som strateg, Robinho som individualist og med Luis Fabiano som skarpskytte. En til tider kritiseret formel hjemme i Brasilien, der er vant til såkaldt sambabold, men en formel, som både Uruguay ( 0-4) og Chile ( 0-3) også har mærket effekten af på eget skind på hjemmebane.
En formel - med andre ord - som virker.
MERE END BLOT EN KAMP
Argentina versus Brasilien har aldrig nogensinde været blot endnu en kamp i rækken. Særlig siden Brasiliens første VM-titel i Sverige 1958, da Pelé dukkede op, er naboslagene steget i intensitet. Verdensnavne fra begge nationer og forskellige stilarter - samba kontra orden - har altid budt på konfrontationer, der er rige på forventninger og oplevelser.
En voksende mediedækning siden 1990' erne - med daglige fodboldaviser som Lance i Brasilien og Olé i Argentina som hovedaktører - har kridtet linjerne ekstra op både før, under og efter derbyet, ofte med absurde beskyldninger og fornærmelser, og ikke mindst med den evige rivalisering mellem Pelé og Maradona som liflig garnering. Disse to af fodboldhistoriens største genier kan gå fra at omfavne hinanden det ene øjeblik til at fornedre hinandens livsstil og gerninger i det næste, som var de dødsfjender.
Spiller for spiller byder Argentina som Brasilien på verdens bedste aktører, hvilket klubhold og millionkontrakternes værdi bevidner. Med navne som Julio César, Lucio, Dani Alves, Kaká, Robinho, Luis Fabiano, Mascherano, Tévez, Agüero og Messi hæver den samlede værdi på grønsværen sig til et astronomisk beløb. Tilmed krydres opgørene af følelsesladet stolthed til fædreland og landsholdstrøjen, ligesom historiske triumfer og statistik bogføres nøje. Brasilien dominerer med 5 VM-titler mod 2 til Argentina, mens de sydlige naboer ynder at tælle deres to OL-triumfer ( ingen til Brasilien), de mange U20 guldmedaljer og et forspring i antallet af Copa América-titler.
Denne gang -til lørdags sene aftenopgør klokken 21.30 lokal tid -havde brasilianerne de bedste kort på hånden før derby-klassikeren. Alt presset lå på Argentina, mens Brasilien ankom med ro og vished om, at de førte VM-puljen. Dungas drenge vidste også, at de kunne spille på modstandernes desperate behov for tre point og på tvivlen omkring Diego Maradonas trænerrolle, hvis manglende rutine fra bare to korte og mislykkede cheftræner-perioder for lang tid siden er begyndt at sprede usikkerhed.
UKARAKTERISTISK SYSTEM
Maradonas personlige psykologiske problemer fra en nær fortid gør ikke billedet mere stabilt eller tillidsvækkende.
I hvert fald har den argentinske landsholdstræner endnu ikke fundet en bæredygtig taktik til sin stjernespækkede trup. Særlig midtbanen i et atypisk argentinsk 4-4-2 system -uden en offensiv kreatør siden Riquelmes landsholdsstop og med to deciderede kantspillere - synes at have for stor afstand til angriberne, hvor de fysiske mangler i statur hos både Tévez, Agüero og Messi virker problematisk trods angribernes tekniske overskud.
Den hidtidigt anvendte taktik har fungeret positivt i testkampe mod europæiske modstandere som Frankrig og Rusland, men i VM-kvalifikationen er historien en hel anden, da de sydamerikanske modstandere ofte spiller afventende med flere folk på egen bane og med flere pauser i spillerytmen.
Maradonas foretrukne offensive kanter; Jonás Guitérrez ( afløst af Jésus Dátolo mod Brasilien) og Maxi Rodriguez, har begge deres styrke i det konstante presspil og en hurtig, dynamisk boldomgang ( oplært fra deres europæiske klubhold), mens de mangler kreativitet, når Argentina har et massivt overtag i boldbesiddelse.
Samtidig ligger de to centrale midtbanefolk, Javier Mascherano og Juan Sebastian Verón ( eller Fernando Gago) for langt fra angriberne og bliver ikke farlige i spillet nær modstandernes straffesparksfelt.
En anden ingrediens op til lørdagens dyst var skiftet af nationalarena fra Buenos Aires til provinsen Rosario. Maradona selv var meget aktiv i kampen for at flytte spillestedet fra det historiske " El Monumental," hvor River Plate klubben huserer og VM-finalen afvikledes i 1978.
Først klagede landstræneren over grønsværen i Buenos Aires, og ideen med at flytte til Rosario Central hjemmebanen ( hvor Argentina og Brasilien spillede 0-0 under VM i 1978) var også at få tilhængerne tættere på spillerne og dermed skabe en bedre atmosfære. Kritikken af " El Monumental" faldt ikke i god jord hos River Plate-ledelsen, men Diego fik sin vilje.
Tvivlen og den manglende succes i VM-kvalifikation genererer naturligt nok polemik omkring landsholdet i hjemlandet. Er Maradona trods Gude-status den rette mand? Og er Messi virkelig så god eller motiveret på samme niveau, som han viser uge efter uge i Barcelona? I forhold til Messi virker det som om, at kritikerne ikke fokuserer nok på baggrunden for stjernens succes i Barcelona, hvor han er assisteret af to deciderede angribere og har kreative, offensive midtbanefolk lige bag sig i form af i Xavi og Iniesta på den centrale midtbane. Det er aldrig lykkes at skabe de samme forhold for Messi på landsholdet, hvor der tages for mange forbehold, og hvor Messi skal skabe for meget på egen hånd.
TAKTISKE FEJL
På den efterfølgende pressekonference mødte en storsmilende Dunga op i et overfyldt lokale fyldt af triste argentinske journalistminer.
Den brasilianske landstræner forklarede, at han inden kampen havde sagt til sine spillere, at de vigtigste element i forhold til at vinde opgøret var at forblive 11 mand på banen i hele opgøret og at spille koncentreret i 90 minutter.
" Lykkedes begge ting, ville vi vinde, sagde jeg. Og sådan blev det." Diego Maradona virkede på samme pressekonference fattet, men mundvigene hang nedad og øjnene flakkede. Det var langt fra den selvsikre Maradona, man har set i så mange andre sammenhænge: " At tabe til Brasilien er altid forfærdeligt.
Men vi giver ikke op. Jeg stoler på, at mine spillere kan klare opgaven i de sidste tre opgør," lød det blandt andet, inden få journalister fik lejlighed til at stille uddybende spørgsmål, som blot forstærkede indtrykket af, at Maradona satser på at slå på de mentale dyder, måske for bedre at skjule de taktiske fejl hos én, sig selv, som pt. ikke ser ud til at have været i stand til at løfte ansvaret for en flok af stjerner.
"Jeg tager ansvaret. Ansvaret er mit, men jeg arbejder som en gal for at få de rigtige resultater hjem.
Jeg bliver ikke lagt ned af denne situation," forsikrede Maradona.
Om det bliver VM eller ej for Argentina står selv sagt uklart. Men uanset hvad bliver det med Maradona de næste tre kampe ( Paraguay ude onsdag, siden Peru hjemme, og som altid - Uruguay ude). Alle spekulationer om en fyring kan godt glemmes, for i fodboldforbundet vurderes det, at det er for sent at skifte hest.
Således fik Argentina tilføjet sit kun andet hjemmebanenederlag nogensinde i en VM-kvalifikationsturnering.
Det andet nederlag kom pudsigt nok også en 5. september, nemlig i 1993, da Colombia med Valderrama som styrmand hentede en ydmygende 5-0 sejr. Argentina kom dog med til det efterfølgende VM i USA. Det var det VM, hvor Maradona blev testet positiv i en dopingtest og Argentina røg ud tidligt, kun for at se Dungas Brasilien ende som verdensmestre. +.
Billedtekst: Diego Maradona er ved at miste status, og Argentina risikerer at gå glip af VM i Sydafrika. Foto: ScanpixBrasiliens Lucio forsøger sig i kampen mod Argentina. Brasilien vandt 3-1 og tilføjede Argentina det blot andet nederlag på hjemmebane i en VM-kvalifikationskamp. Det første faldt sjovt nok også den 5. septemer -nærmere betegnet i 1993, da Colombia vandt 5-0.